tirsdag den 19. juli 2005

La Bastide St-Antoine Grasse

Jeg spiste på denne restaurant med en kammerat, da vi var på ferie i Nice. Den ligger ca. 45 minutters kørsel derfra i de mest fantastiske omgivelser. Så når man kommer gående gennem olivenmarken, og ser hotellet får man straks nogle forventninger. Jeg husker tydeligt at det var en meget varm dag på ca. 36 grader, så vi havde begge korte bukser og kortarmet skjorte på. Mod al forventning afviste de os at spise på den 2 stjernet Michelin restaurant på grund af tøjet. De gav sig dog efter nogen diskussion omkring hvor langt vi havde rejst bare for at spise hos dem. Dette var en lektion på fransk arrogance som jeg sent vil glemme, hvilket også resulterede i at jeg et par dage senere tog til Monte Carlo i jakkesæt i nogle 40 graders varme.

Appetizer.
Foie gras sauce med kantareller og trøffel sorbet.
Stegte kammuslinger med spinat og piment.
Havtaskekæber med trøffel juice og ærter i egen saft.
Morkel suppe med broccoli og trøffel.
Svinekam med cremesauce på milde hvidløg og ravioli med skank.
Due med sorte oliven, bagte tomater, bønner og avocado.
Jordbær og rabarber med marengs og citron verbena sorbet.
Chokolade karamel og is.


 




Min konklusion tilbage i 2005 og i dag 2011, som mange danske kokke vil være meget enige i, er at hvis man er fransk, har en restaurant i Frankrig, laver fransk mad så er den første Michelin stjerne hjemme, og så er der ikke langt til nr. 2. Jeg var meget skuffet over denne middag, jo vist smagte det dejligt, men der var ikke meget på talerkerne som kunne imponere, en den gang meget ung kok, som dog var udlært fra en 2 stjernet dansk restaurant Kommandanten. Mildest sagt skal vi her i norden, arbejde hårdere for at blive tildelt en stjerne.
Det er med til, at vi de sidste par år har udklækket nogle af verdens bedste kokke her i Danmark.
Så helt slemt er det jo ikke!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar